BULL TERRIER MINIATURE TÆVE SØGER FAST UDSTATIONERINGS VÆRT/FAMILIE
Opdateret september 2025
Hej læser, velkommen til siden omkring fast udstationering
Vi søger udstationerings vært eller familie til vores Miniature Bull Terrier tæve. Ønsket er et hjem uden dyr, eller max. en hund/kat.
Træning er en fast del hver uge og socialisering/rejser og udstilling er noget hun godt kan lide.
Hun har et godt træningsbart temperament, i hverdagen kan hun godt lide at tusse rundt, inde eller ude og elsker bløde kurve og pelstæpper. Vil hun sove tungt tager hun det over hovedet eller ruller sig ind i det.
Hun har som de fleste i racen, skøre bullede påhit og løbeflip. Glad for boldspil. Men det er ikke en dominerende adfærd hos hende, det stopper igen. Hun er en hygge trold.
Da hun ikke opvokset med babyer eller mindre børn, ville det nok skabe en vild begejstring, større børn som teenagere og opefter er nok bedre. Herfra omgåes hun fint alle der kommer igennem huset, og vi har kun voksne “børn”. Hun har ikke været jaloux anlagt.
Accepterer katten, men kan ikke lade hønsene være og udelukkende fordi de sætter i løb og hviner.
Er primært vant til der er nogen hjemme, eller kommer gerne med ud at gå, køre, i byen, stranden eller hvad det kan være. Er rejsevant i omgivelser med meget aktivitet omkring hende, hvilket altid har været hendes stærke side.
Alle flytninger og bygning af bånd, for en hund kræver tilvænning og god tid. Hun har et meget flegmatisk let åbent sind, og vi ser ikke en flytning som vanskelig.
Udstationerings aftaler foregår på dansk kennel klubs ark, som er specielt fremstillet til formålet, så ejer og vært, begge parter, får deres aftaler nedskrevet.
Vacciner er opdateret – vi fodrer kun med MUSH i en bestemt variant, og Godbidder til træning.
Ønsker du at blive fast udstationerings vært/faml. Send en mail med lidt data om dig selv, hvor du bor, og dine forventninger samt spørgsmål. Svarer alle henvendelser.
Eller ring på +45 4041-5845









se 101’dogs video om Racen her: